Metoden er valgt med det formål at imødekomme det behandlingskrævende barns forskellige udviklingstrin/”funktionsaldre”, der gør at barnet kan regrediere til væsentlige lavere funktionsniveauer end den biologiske alder angiver under pres, og som behandlingen skal imødekomme for at sikre den rette afstemte kontakt og tilgang. 

For at sikre tilstrækkelige optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn tilstræbes det, at behandlingen tager afsæt i konstante vurderinger af barnet og dets ”dagsform” med det formål hele tiden at kunne justere og evaluere indsatsen, så den er tilstrækkelig intensiv og målrettet. Udviklingsbestemt behandlingspædagogik indebærer således, at den voksne definerer, hvilket udviklingstrin barnet befinder sig på i en konkret situation samt hvilken pædagogik, der i den pågældende situation med det pågældende barn vil kunne give barnet optimale udviklingsmuligheder i forhold til et specifikt udviklingsmål.

Metoden omsættes i praksis på den måde, at de voksne, der omgiver barnet i dets hverdag – såvel i skolen som på behandlingsafdelingen – kontinuerligt – og på det daglig basis – observerer og beskriver barnets adfærd og funktionsniveau på en måde, der tydeliggør, hvad barnet har brug for og hvilke interventionsformer der i den nærmeste fremtid vurderes at være behov for. Dette overleveres på daglig basis til alle involverede voksne, der omgiver barnet. Samtidig tilrettelægges dagligdagen på en måde, der gør det muligt for barnet at øge sine funktionsniveauer så vidt det er muligt med det fokus også at øge barnets selvværds- og mestringsfølelse.